mandag den 28. februar 2011

Interview med Jens Christensen

Henrik Sørensen

Samtale med Jens Christensen fra Marcussen & Søn


Navnet på et dansk orgelbyggerfirma står på tusindvis af orgler både i Danmark og i en lang række andre lande. Dansk orgelbygning er både i ind- og udland kendt for sit gedigne håndværk, men i nogle kredse også berygtet for lidt rigeligt “dogmatisk orgelbevægelse”. Er det et rimeligt skudsmål, eller har de danske orgelbyggere sat det store ror i søen for at vende skuden i en ny retning? Er vi allerede midt i en ny stilepoke? Det kunne være interessant at få belyst gennem samtaler med de relativt få personer i Danmark der bygger og intonerer orgler. Man fristes til at spørge om de i dag inddrager alle tiders erfaringer for at skabe det bedst mulige, både teknisk og klangligt. Det kunne jo være orgelbevægelsens indflydelse på dansk orgelbygning, set i et lidt længere perspektiv.

Download artikel

2 kommentarer:

  1. Et spørgsmål randt mig i hu, da jeg læste denne spændende artikel:
    Har orgelbyggerne i vore dage tid til mere "grundforskningspræget" udviklingsarbejde? Bliver der eksperimenteret med nye typer stemmer og genoplivning af glemte typer? Overblæsende gedakter, stemmer med gennemslående tunger, tokorede svævende rørstemmer - eksotiske stemmer, der måske kunne have en fremtid i kyndige orgelbyggeres hænder. Det kunne jo være spændende med en mere eksperimentel tilgang, selv om de umiddelbare anvendelsesmuligheder naturligvis er givet.

    SvarSlet
  2. .....Måske har orgelbyggerne ikke nok tid og råderum (læs: økonomi) til at eksperimenterer, men så må organisterne og konsulenterne komme på banen. Vi er jo "kunder" til det orgelbyggerne kan præstere. Som et eksempel på dette kan jeg fortælle følgende forløb der ligger fint i forlængelse af artiklen med Jens C.:

    Jeg fik lavet en fagot til orglet i Ørsted magen til den der sidder i Marcussen-orglet i Jægersborg Kirke. Det er en kopi af sordunen fra Compenius-orglet. Den er lavet i træ og fylder ikke så meget – og siger ikke så meget, men den er raffineret og yderst anvendelig. Det var Svend Prip (konsulenten) der var ansvarlig for det lobbyarbejde. Jeg (organisten) bakkede Svend op, efter jeg havde besøgt Jægersborg Kirke (tak for lån af et par timer ved dit fine orgel, Mads). Jens C. ville gerne lave den og vred vist nok armen om på Claudia Zachariassen (chefen) og fik lov til at lave den selvom det blev svinedyrt, og med garanti gik ud over orgelbyggeriets fortjeneste. Nu sidder den og spiller fint, og jeg bruger den ved næsten alle tjenester. Vi skal blive gode til at stille krav til orgelbyggerne, det er købers marked.

    SvarSlet