Efter at have gået til orgelkoncerter gennem mange år, har jeg lyst til at provokere en smule!
Altså, jeg elsker orgelmusik og undrer mig over at ikke flere har den samme oplevelse. Enten hører jeg til de få udvalgte, eller også må der være noget andet. Dette har jeg gransket lidt og endda foretaget mig visse overvejelser.
Hvis så få som jeg bryder mig om orgelmusik, hvorfor er instrumentet så kommet ind i kirken? Det kunne vel ligeså godt have været en trompetist, guitarist, pianist eller blot et kor, der skulle lede menigheden?
Antagelse; Der må have været en musikalsk betonet lyst til dette instrument.
Når jeg spørger venner og bekendte om hvorfor de ikke lytter til orgelmusik, er det generelle svar, ”fordi det minder om kirke”, ”det minder om begravelse”, ”det er bare larm” og den helt uskyldige og positive ”det har jeg egentlig ikke tænkt over!”.
Antagelse; Manglende kendskab og holdninger inspirerer ikke til nærmere bekendtskab.
Kirkens langsomme ”forfald” har nok også kostet orgelfans af den simple grund, at færre går i kirke og derfor ikke opnår den fortrolighed med instrumentet som musikken kræver. Tænk blot få år tilbage, hvor Matthison-Hansen kunne fylde Roskilde Domkirke til hver koncert! Ja, der var endda indsat ekstra tog fra København, for at transportere orgelfans til koncert i Roskilde.
Når jeg i dag er til koncert, sidder de samme 15-20 stykker der hver gang.
Det er synd for os, men værst for organisten, den stakkel, der har øvet og øvet og tænkt og tænkt over hvad der skulle spilles af nye spændende ting i forhold til sidste koncert, hvor der kun kom 12…
OK, så lad os komme i gang! Lad os markedsføre orglet som koncertinstrument. Markedsføre på alle tangenter.
1. Organisten må være indstillet på at være udadvendt. Tal med menigheden, skriv artikler i avisen, giv interview i lokalradio osv.
2. Åbn orglet som arbejdsplads for alle interesserede. Markedsfør ”åben orgeldag” en aften hver måned, hvor alle kan komme og se orglet, høre om opbygningen og prøve selv at spille. Spil lidt iøre fængende og bring dig selv ned på gulvet til dine kommende koncertgængere.
4. Når vi går til orgelkoncert går vi ikke i kirke! Når vi går i kirke går vi ikke til orgelkoncert! Så når du giver orgelkoncert, er det en koncertstemning vi vil have og ikke andet. Vend bænkene om eller sæt stole ind, så vi kigger på orglet og ikke på korset.
7. Sørg for at orglet er stemt!
9. Osv. Osv.
Jeg ved det er svært og at det kan virke poppet, men tiden har ændret sig og ligeledes må organisten. Er der interesse for instrumentet vil det overleve, ellers bliver det en dag en helt anden situation som ingen tør tænke på. Vi mangler måske nogle frontløbere som de 4 tenorer, der efter rigtige operakenderes mening, gjorde opera populært med billige virkemidler og i bedste popstil. Men det virkede!
Og så får man glæden ved at give koncert.
Foreliggende artikel er skrevet i forbindelse med en kandidatopgave ved Det Jyske Musikkonservatorium i studieåret 2009/2010. Artiklen er skrevet for at udbrede kendskabet til firhændig orgelmusik, og fordi der generelt mangler litteratur om denne ganske unikke instrumentbesætning. Jeg har givet en historisk, geografisk og repertoiremæssig gennemgang af emnet, og derudover har jeg forsøgt at lave en analyse af, hvad man nu og tidligere har kunnet bruge den firhændige orgelmusik til – er det for sjov eller alvor?
