mandag den 7. november 2011

Orgel og improvisation

Henrik Sørensen

Orgel og improvisation

4 kommentarer:

  1. Tak for et fint "slag i bolledejen" :-)
    Jeg synes nu, at din artikel er lige lovlig negativ. Du har jo helt ret i, at improvisation har været parkeret i glemmebogen i en lang årrække, MEN det gælder for det første ikke internationalt (som du jo også er inde på), hvor da specielt de franske komponister/organister har holdt liv i en spændende improvisationstradition. For det andet er der jo da i de sidste 20 år sket rigtig meget på feltet her til lands også. Mens jeg gik på konservatoriet havde vi mesterkurser med Anders Bondeman i flere omgange, og selv om meget fokus var på ret simple former, var vi da også inde på fri improvisation. Nogle gange er det vel bare et godt sted at starte, at improvisere musik hvis form og karakteristik man kender godt fra indstuderede værker. Det er også mit indtryk, at man på konservatorierne har langt større ambitioner med improvisationsundervisningen end de "helt specielle regler", du oplister i artiklen. Det har da også resulteret i vældig dygtige danske improvisatorer - f.eks. Jakob Lorentzen, Torben Krebs og Christian Præstholm for at tage nogle af de ikke alt for gamle (der er sikkert flere i den yngre generation, som jeg bare ikke har hørt ordentligt endnu). Sjovt nok er der jo også i den ældre generation folk, som improviserer/improviserede med stor tæft på trods af din beskrivelse af miljøet - Jesper Madsen (som kunne væsentligt mere end Bach-stil...), Flemming Dreisig, Peter Møller osv.
    Jeg synes ikke, det ser så sort ud - heller ikke i bakspejlet, selvom jeg altså fryder mig over det nye fokus, der er på improvisationskunsten på konservatorierne nu.
    PS: så sent som sidste år var der improvisationsmesterkursus med Franz Dankzagmüller på DKDM, og det var bestemt ikke fugaer, der var på tapetet dér...

    SvarSlet
  2. Du har ganske ret - jeg sætter tingende på spidsen i min artikel, men det er nogen gange nødvendigt. Vi har fremragende improvisatorer, men jeg synes ikke vi hører nok til dem. De dukker op af og til når der skal sættes musik til en af de gamle stumfilm, men de måtte gerne være endnu mere synlige (hørlige). Jeg var med på Dankzagmüllers kursus sidste år, og det var udmærket at han fik sat nogle mere moderne kompositoriske principper på dagsordenen, men det var interessant at konstatere hvor "nye" tanker det egentlig var for de orgelstuderende. Det kom til at virke som eksotisk og nytænkende, selvom han trods alt bare gjorde rede for nogle principper der har været kendt i 40 - 50 år.
    Bine Bryndorfs tak til Danksagmüller var også kendetegnet ved, at han blev takket for input der burde være helt almindeligt pensum i en professionel organistuddannelse anno 2011.

    SvarSlet
  3. Du har fuldstændig ret, Henrik! Personlig mener jeg, at det som det gælder om at få blødt op på nuværende tidspunkt, er idealet om stilimprovisation, som det f.eks. kommer til udtryk i Per Nedergaard Hansens anmeldelse. Jeg synes ikke længere, at det er interessant NOK at kunne gøre noget i Bach-stil. Det er derimod interessant at kunne finde sin egen. Sonny Rollins er ikke blevet berømt på at kunne spille fuldstændig ligesom en eller anden, han er blevet berømt, fordi man ikke ét sekund tager fejl af ham og nogen anden...

    SvarSlet
  4. Her er tre eksempler på improvisationer der efter min opfattelse IKKE overholder nogle af de "helt særlige regler". Eksemplet med Winfried Bönig lider nok under den lidt dårlige optagelse, men jeg håber det alligevel er illustrativt. Nigel Allcoats meditationer, som er optaget i Odense Domkirke, må være improvisationer, men hvis nogen derude kender til historien om disse og kan skaffe noder, så hører jeg gerne fra Jer!


    http://www.youtube.com/watch?v=c2TrAn88DWs&feature=related

    http://www.youtube.com/watch?v=47-erbz8kNg&feature=related

    http://www.youtube.com/watch?v=Ogba4OKKsGY&feature=related

    SvarSlet