søndag den 31. oktober 2010

Lars Rosenlund Nørremark - Historiske orgeloptagelser i Europa 1925-1960 - et overblik

Lars Rosenlund Nørremark

Historiske orgeloptagelser i Europa 1925-1960 - et overblik


Denne artikel vil kort beskrive den historiske baggrund for orgeloptagelser fra 1928 til omkring 1960. Jeg vil med udgangspunkt i udvalgte organisters produktion gennemgå optagelses-teknikkerne, de praktiske vilkår, begrænsninger og repertoiret. Det er mit ønske, at denne artikel skal give et overblik over de tidligste orgelindspilninger.

Det er også mit ønske, at denne artikel skal være springbræt til en række artikler med dette område som interessefelt. Disse indspilninger er, bortset fra de er en fornøjelse at lytte til, også et direkte vindue til romantisk opførelsespraksis. Widor blev født i 1844 og mange af organisterne i denne periode havde fået deres musikalske dannelse i slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet og deres stilistiske og æstetiske tilgang er med en klar romantisk optik.

Jeg vil i senere artikler analysere disse indspilninger med henblik på at uddrage opførelsespraktiske tendenser og figurer. Som nævnt vil jeg også beskæftige mig med pladeindustriens indflydelse på moderne opførelsespraksis og den moderne historiserende tilgang til musik. Jeg vil desuden komme ind på de rent tekniske ting i vedrørende efterbehandlering og digitalisering af historiske optagelser, og de problemstillinger som opstår deraf.

1 kommentar:

  1. Check denne charmerende beretning om "The Making of a 78 rpm Record, from A-Z"

    Del 1 -
    http://www.youtube.com/watch?v=yrq4fwKjaIs

    Del 2 -
    http://www.youtube.com/watch?v=MIDav7A0GNo

    Mvh, Lars.

    SvarSlet